En bredside af nye elbiler fra Toyota er på vej til danskerne. De to første - SUV'erne Urban Cruiser og bZ4X - har netop haft danmarkspremiere, mens den skarpt designede, C-HR+, og den rummelige, bZ4X Touring, bliver lanceret i løbet af foråret.
Som navnet antyder er slægtskabet tæt mellem Toyotas første dedikerede elbil, bZ4X, og den nye, bZ4X Touring. Men bZ4X Touring måler 140 mm mere i længden og 20 mm mere i højden. Det betyder, at bagagerumsvolumen sluger 669 liter helt uden, at man behøver at lægge bagsæderne ned.